|
Forsiden
Kalundborgs historie 1850-i dag (år for år)
1850
Håndværkerforeningen og handelsstandsforeningen stiftes. Sildesalteriet på Asnæs nedlægges.
Indbyggertallet i Kalundborg Købstad er 2.490.
1851
Der betales sidste gang accise ved de 3 acciseboder på Skt. Jørgensbjerg, i Møllestræde og i Adelgade ved Lindegården for varer, der indføres i byen.
1852
Det første bryggeri etableres i Kalundborg.
1853
Borgmester Quistgaard dør og efterfølges som byfoged og borgmester af E. S. Becker. Borgervæbningen ophæves og mandskabet overføres til et brand- og politikorps.
1854
Råd-, Ting- og Arresthuset på Torvet indvies 30. august. Kalundborgs første sygehus med 9 senge indrettes i stenhuset Præstegade 23 på initiativ af købmændene Omøe og Thrane.
1855
Byens indbyggertal er faldet til 2.420. Der er i alt 42 købmænd og 167 håndværksmestre i byen.
1856
Dampskibsruten Kalundborg-Århus indstilles. Det første nummer af Kallundborg Avis udkommer.
1857
Kallundborg Avis udkommer som den første avis trykt i Kalundborg - i øvrigt på byens første bogtrykkeri.
1858
Året igennem arbejder kommunalbestyrelsen med et gasværksprojekt, men projektet må skrinlægges, da det ikke kan finansieres.
1859
Borgmesterembedet besættes ved konstitution, da Borgmester Becher udnævnes til byfoged i Nyborg. Sygehuset i Præstegade genåbner som amtssygehus.
1860
Kalundborgs indbyggertal er nu 2.587.
1861
O. C. A. Winge udnævnes til borgmester og byfoged i Kalundborg.
1862
Kalundborgs første fastboende fotograf P. W. G. Timm etablerer sig i Møllestræde.
1863
Kalundborg Skytteforening stiftes. Kalundborg får telegrafforbindelse med omverdenen, da der indrettes telegrafstation i Skibbrogade.
1864
Byens borgere følger takket være telegrafen med i begivenhederne på krigsskuepladsen.
1865
Kommunalbestyrelsen vedtager at lade de nye matrikelnumre påmale byens ejendomme for kommunens regning.
1866
Arbejdet for inddæmningen af Saltbæk Vig starter.
1867
Kalundborgs private telegrafanlæg afhændes til staten.
1868
Kalundborg Kommunalbestyrelse skifter navn til Kalundborg Byråd.
1869
Købmand O. M. Thrane får tilladelse til at fuldføre beplantningen af Møllebakken. Borgmester Winge bliver byfoged i Skanderborg og efterfølges i Kalundborg af C. A. Wraae.
1870
Byens indbyggertal er 2.673.
1871
Vor Frue Kirkes midtertårn indvies efter genrejsningen (det styrtede sammen 1827).
1872
Frk. Ostermann konstitueres som kæmner under en vakance og bliver dermed første kvinde i den kommunale administration.
1873
Sygehuset ved Volden tages i brug. Sygehuset har 23 sengepladser.
1874
Byens nattevægtere går deres sidste tur den 31. december. De afløses af tre natpatruljebetjente.
Jernbanedæmningen i inderfjorden anlægges. Bag denne opstår Rejepytten.
1875
Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg indvies officielt af kongen, og dampskibsruten Kalundborg-Århus genåbnes. Kysthospitalet indvies. T. D. Klein efterfølger C. A. Wraae som borgmester og byfoged.
1876
Den nyopførte grå skole på Torvet tages i brug.
Aftenskolen for lærlinge flytter til det gamle rådhus i Adelgade, da kommunen sælger borgerskolen.
1877
Kalundborg Dagblad udkommer første gang. Den gamle rektorbolig ved Vor Frue kirke indrettes til ligkapel.
1878
Boghandler Elling og købmand Ole Lund omdanner den gamle grusgrav på Gisseløre til lystanlægget Ellinglund.
H. G. C. Harboe udnævnes til borgmester og byfoged i stedet for Klein, der døde 1877.
1879
Byrådet skænker en grund i Slotsgade til Kalundborg Håndværkersvendes Sygekasseforening. På grunden opføres 1882 en stiftelse med 8 boliger.
1880
Bundtmager Rasmussen tager initiativ til stiftelsen af Sangforeningen Kalundborg.
1881
Stillingen som offentlig udråber/trommeslager nedlægges.
1882
Efter byrådsvalget deles Byrådet i en højregruppe bestående af handelens folk og en venstregruppe med støtte fra især håndværkere og funktionærer. Forfatteren Sigrid Undset kommer til verden i morfaderen Gyths gård på Torvet.
1883
Slaget ved Jyderup.
1884
Kalundborg Telefonselskab stiftes. Der opføres et lille epidemisygehus på Gisseløre med 4 sengepladser. Kalundborg Dagblads redaktør Andreas Sørensen indvælges i Folketinget i stedet for Kristoffer Krabbe.
1885
Byrådet skænker en 958 kvadratalen stor parcel af Rådhusvænget til opførelsen af en teknisk skole.
1886
Kalundborg Sygeplejeforening oprettes. Kirkegården ved Vor Frue Kirke nedlægges.
1887
Der opføres en borgerskole (nu adm.bygn. for Gymnasiet) i Skolegade.
Teknisk Skole i Slotsvænget indvies den 11. december.
1888
Kalundborg og Omegns Landboforening stiftes.
1889
Landboforeningen holder sit første dyrskue på Møllebakken.
1890
Kalundborg Forskønnelsesforening stiftes.
1891
Fællesbageriet starter sin produktion. Bethesdakirken opføres. Ulstrups Mølle på Møllebakken nedbrænder.
1892
Aktieselskabet “Kalundborg Møllebakkepavillon” indvier den nyopførte pavillon.
1893
Den socialdemokratiske partiforening i Kalundborg stiftes.
1894
Byens første vandværk, gasværk og kloak tages i brug.
1895
Efter en sag om kulleverancer til gasværket må købmand Colding forlade posten som formand for Byrådets gas- og vandværksudvalg.
1896
Svineslagteriet og Nygade anlægges. Kalundborgs faste brandkorps oprettes.
1897
Byrådet optager et lån på 40.000 kr. hos Bikuben til udvidelse af gasværket. Postgården nedbrænder den 15. juni.
1898
Blindeskolen oprettes. Jernbanen Værslev-Slagelse indvies. Kalundborg Handelsskole oprettes.
1899
Kalundborg Gymnastikforening stiftes, og der oprettes en folkeuniversitetsforening i Kalundborg.
1900
Byrådet beslutter 9 nye gadenavne, bl.a. Skolegade, Lundevej, Kystvej og Volden.
1901
Den store brand, hvor Kordilgade 34-42 nedbrænder. Kalundborg Folkebogsamling oprettes. Indbyggertallet er 4.322.
1902
Kalundborg Sejlklub stiftes. Slotskælderen åbner. Opførelsen af arbejderbyggeforeningen FREMs huse i Vedelsgade og Birchsgade starter.
1903
H. G. C. Harboe afløses som byfoged og borgmester af Robert Stricker.
1904
Statskassens tilskud til kommunens alderdomsunerstøttelse i regnskabsåret 1903-04 er 4.240 kr.
1905
Byrådet beslutter at ansætte en natbetjent og en dagbetjent på havnens grund. Et ønske fra beboerne på Lyngen om en skole kan ikke efterkommes af ministeriet.
1906
Den røde skole på Torvet opføres. Teknisk Skole udlånes til det kommunale skolevæsen i sommermånederne.
1907
Kalundborg Folkeblad udkommer første gang. Ruinernes af vestre forborg genfindes ved en grundudgravning.
1908
Elektricitetsværket i Munkesøen tages i brug. Robert Stricker bliver herredsfoged på Lolland og afløses som borgmester og byfoged af Vilhelm Terndrup.
1909
Indbyggertallet er 4.963. “Historisk Museum for Kalundborg og Omegn” får tilladelse til at bruge Teknisk Skoles lokaler til en udstilling af museumsgenstande.
1910
Kalundborg og Omegns Museum åbner.
1911
Den første flyvemaskine kommer til Kalundborg fløjet af tyskeren Thelen.
1912
Gørlev Sukkerfabrik anlægges.
1913
Lærerinde Anna Ottesen bliver Kalundborgs første kvindelige byrådsmedlem. Der anlægges en roebane fra Hedvigslyst over Gørlev til Falkensten. Kongeparret besøger Kalundborg.
1914
Guldsmed G. Lander vælges til borgmester efter Vilhelm Terndrup, der udnævnes til byfoged i Kolding.
1915
Motorfabrikken Bukh (startet 1904 i Hørve) flytter til Kalundborg.
1916
Henckel opretter Kalundborg Skibsværft. Byrådet vedtager at oprette en skoletandklinik. Indbyggertallet er 6.287.
1917
Kalundborg Kommune køber Bispegården og indretter bygningen til kommunekontor.
1918
Den spanske syge huserer i Kalundborg. Bølling-Ladegaard ansættes som byens første stadsingeniør. Lander stopper som borgmester og efterfølges af byfoged Hakon Gjessing.
1919
Kordilgade brolægges. Embederne som borgmester, dommer og politimester adskilles. Axel Nielsen ansættes som kommunens første kommunesekretær. Skibsreder Henckel opfører Grand Royal Hotel.
1920
Kommunelærer Johannes Rasmussen vælges til borgmester, da Hakon Gjessing udnævnes til dommer i Tønder. Læbæltet ophæves.
1921
Kalundborg og Omegns Bank og Kalundborg Skibsværft krakker. Frederik Andersen bliver efter lodtrækning byens første socialdemokratiske borgmester. Højbo bliver byens første alderdomshjem.
1922
Fattiggården nedlægges.
1923
Kreaturtællingen viser, at der i alt er 204 heste i købstadskommunen.
1924
Sygehuset på Nørre Alle tages i brug. Folkeregistret oprettes.
1925
Ved kommunevalget får Socialdemokratiet 54% af stemmerne.
1926
Skolen ved Volden oprettes i det gamle amtssygehus.
1927
Radiostationen på Gisseløre tages i brug.
1928
Hofjægernester P. A. Lund køber Lerchenborg. Der er nu 6 daglige togafgange mod København. Turen tager godt 3 timer med persontoget og kun 2 timer og 3 minutter med ekspressen.
1929
Opførelsen af Svovlsyrefabrikken begynder.
1930
Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik etablerer sig på skibsværftsgrunden. Indbyggertallet i Kalundborg er 6.926.
1931
Møllebakkepavillonen nedbrænder.
1932
Møllebakketrappen anlægges.
1933
Kalundborg Kommune bygger vandtårn på Møllebakken.
1934
Havelodskolonien for frugtavl anlægges ved Holbækvej på 10 ha af Rynkevangjorderne.
1935
Kalundborg Købstad har nu 7.620 indbyggere.
1936
Nyt vandværk tages i brug i Raklev Tranemose, da der trænger saltvand ind i de gamle boringer i Munkesøen.
1937
Det kommunale politi overgår ved årets udgang til staten.
1938
Bogtrykker A. Vejlø udsender første nummer af Jul i Kalundborg.
1939
Sidste nummer af Kalundborg Dagblad udkommer. Den nye tekniske skole i vænget indvies.
1940
Havnen udvides mod øst for 1,5 mio. kr. og bliver den dybeste provinshavn på Sjælland.
Luftalarmer og mørklægning bliver nye samtaleemner for kalundborgenserne.
1941
Idrætsparken på Gisseløre indvies.
De første planer om en Kalundborghal fremsættes, og A/S Kalundborg-hallen stiftes.
1942
Færgen M/S Kalundborg minesprænges ud for Blindeskolen, og færgefarten til Århus indstilles.
Rådhuset på Torvet ombygges.
1943
Den tyske marine opretter en flådestation i Kalundborg.
1944
Frederik Andersen dør og afløses på borgmesterposten af driftsleder Peter Hansen.
Kalundborg får sin første erhvervs- og turistchef.
1945
Færgeruten til Århus genåbnes. De første engelske officerer ankommer til Kalundborg 10. maj.
1946
Kalundborgs indbyggertal er 8.014.
1947
En hård isvinter lammer påsketrafikken til Århus.
Teknisk Skoles kælder omdannes til varmestue på grund af den hårde kulde og brændselsmangel.
1948
Kordilgade asfalteres. Begivenheden fejres med et stort asfaltbal. Kalundborg Turistforening udsender en ny turistplakat tegnet af Aage Rasmussen.
1949
Kaalund Klosters avlsbygninger nedrives og Klosterparkvej anlægges.
1950
Kalundborg Almennyttige Boligselskab starter opførelsen af fem boligblokke langs Klosterparkvej. Indbyggertallet er nu 8.603.
1951
Postkontoret i Jernbanegade tages i brug.
1952
Bukh bygger ny fabrik ved østhavnen. Modelbyen af det middelalderlige Kalundborg udstilles i museets gård.
Lerchenborg købes “tilbage” af C. A. F. Lerche-Lerchenborg. Vandrerhjemmet på Teknisk Skole besøges dette år af 900 vandrere.
1953
Parterret foran Vor Frue Kirke anlægges af havearkitekt C. Th. Sørensen. Kallundborg Avis udkommer for sidste gang. De første 14 statshusmandsbrug i Østrup er klar til indflytning.
1954
33 års socialdemokratisk styre brydes - J. Hagemann-Petersen afløser Peter Hansen som borgmester.
S. P. Jensens kornsilo ved Jernbanegade tages i brug.
1955
Skolen ved Torvet rives ned. Rynkevangskolen tages i brug. Overgangen fra jævnstrøms- til vekselstrømsbelysning er i fuld gang i Kalundborg.
1956
Kalundborg Kommunes regnskab for året 1955-56 balancerer med ca. 3,5 mio. kr. Kommunens udgift til husmoderafløsning er 50.000 kr.
1957
Kalundborg Gymnasium og Rynkevangskolen indvies.
1958
Den store havnesilo opføres. Ny Kino opføres.
1959
Asnæsværket indvies af Frederik 9.
Magasin du Nord og Hotel du Nord i Kordilgade rives ned for at give plads til Vængets gennembrud.
1960
Ny banegård indvies. Kalundborg Bryggeri lukker. Roebanen nedlægges. Købstadens indbyggertal er 9.763.
1961
Raffinaderiet indvies. Tekstilfabrikken Henda, der har til huse på Kaalund Kloster, indvies. En del håndværkere flytter deres virksomheder til Rejepytten (Elmegade).
1962
Nyt bibliotek tages i brug i Biblioteksgården. KL færgeleje anlægges i sydhavnen. Husflidsskolen i Adelgade rives ned.
1963
Kalundborghallen og gymnasiets tilbygning indvies. Plejehjemmet Solgården indvies. Arne Bybjerg starter produktionen af Carmen Curlers.
1964
Efter kun 2 års drift indstiller færgen “Prins Bertil” Sejladsen Kalundborg-Århus-Halmstad. Carmen Curlers opfører ny fabrik på Hovvej.
1965
Der indsættes luftpudebåde mellem Kalundborg og Århus. Købstadens indbyggertal er vokset til 10.320.
Teknisk Skole lukker.
1966
Kalundborg og Tømmerup kommuner sammenlægges. Spildopmagerne begynder deres indsamlinger.
1967
1. etape af Nyvangskirken indvies. Kalundborg Mejeri på Slagelsevej nedlægges.
1968
Munkesø Stadion tages i brug. Den gamle reberbane på Møllebakken rives ned. Ulshøjskolen indvies.
Kommunen lejer Teknisk Skole til “ungdomsborg” på en 10-års kontrakt for 50.000 kr. om året, og JUVI-klubben og Kalundborg Fritidshjem flytter ind.
1969
Novo starter sin fabrikation i Kalundborg. Røsnæshallen indvies. Det gule pakhus i Skibbrogade nedrives til fordel for gadegennembruddet. Arne Bybjerg sælger sin virksomhed Carmen Curlers til USA's største kosmetikfirma Clairol.
1970
Kalundborg, Raklev, Røsnæs og Årby kommuner sammenlægges. Den nye kommune har 18.848 indbyggere.
Brugsen bliver til Kvickly og flytter fra Vænget til Elmegade. 1. etape af Nyrupskolen indvies.
1971
Parallelgaden (Bredgade) føres igennem fra Skibbrogade til Nygade. Det kommunale gasværk stopper sin produktion.
1972
Motionsløbet “Tissø rundt” køres første gang. Gipspladefabrikken Gyproc indvies og hærges få måneder senere af en stor brand. Bibliotekets bogbus kører sin første tur.
1973
Svineslagteriet i Nygade lukker. Handelsskolen i Skolegade indvies, og Munkesøskolen tages i brug.
Administrationsbygningen på Carmen Curlers nedbrænder.
1974
Svovlsyren lukker. Nyvangskirken indvies. Vor Frue Kirkes menighedshus kirkeladen indvies.
1975
Skolegade (J. Hagemann-Petersens Alle) føres igennem til Lundevej. Kaalund Kloster udbrænder.
1976
Gymnasiets udvidelse mod vest indvies.
1977
Kaalund Kloster tages efter en gennemgribende ombygning i brug til kommunal administration.
Under markarbejde finder en landmand den 2 kg tunge Tissøhalsring.
1978
Hagemann-Petersen stopper som borgmester og afløses af Aage Brejnrod. Den nye Kalundborghal med svømmehal indvies.
1979
Skibet “Nordlyset” istandsættes til lejrskoleskib som et kommunalt beskæftigelsesprojekt.
1980
Kommunens indbyggertal er 19.388.
1981
Fjernvarmen holder for alvor sit indtog i byen. Efter en gennemgribende istandsættelse åbner Bispegården som udstillingssted med en udstilling af den lokale kunstner Hans Sørensen. Arbejdsformidlingen indvier et nyt afdelingskontor i Vænget.
1982
Byrådet beslutter at opføre et EI-Center på Rynkevangen (AMU-Centret).
1983
Centralrenseanlægget på Sydhavnsvej tages i brug. Dagcentret på Esbern Snaresvej indvies.
1984
Kalundborg Kommune indfører tilslutningspligt til fjernvarmen.
1985
Storfærgen “Peder Paars” indsættes på Kalundborg-Århus ruten. Kommunens indbyggertal er 19.248.
1986
Den “lille” kornsilo bag Jernbanegade bortsprænges for at give plads til Føtex. LOF udgiver sammen med Andelsbanken Kalundborgs første julemærke.
1987
Fritidshjemmet på Teknisk Skole nedlægges, men Kalundborg Kommune fornyer lejemålet på skolen for 180.000 kr. om året.
1988
De nye brandstation på Rynkevangen tages i brug. Skovbørnehaven i Kystskoven oprettes.
1989
Byrådet vedtager at opføre et vandrerhjem umiddelbart vest for Kalundborghallerne, men Overfredningsnævnet underkender året efter beslutningen.
1990
Carmen Clairol lukker fabrikken i Kalundborg. Arne Nielsen afløser Aage Brejnrod som borgmester.
Den industrielle symbiose introduceres.
1991
Kalundborg Kommuner beslutter at sælge Restaurant Gisseløre. Ved sommerens byfest i Munkesøen præsenteres disciplinen elastikspring for første gang i Kalundborg.
1992
GBC opfører fabrik på Sydhavnsvej, der skal producere elementer til Storebæltsforbindelsen.
1993
Vandrerhjemmet på Stadion Alle tages i brug.
1994
Byrådet beslutter at udvide golfbanen, og den store omlægning af Øen afsluttes.
1995
“Cat-Link 1” indsættes på Kalundborg-Århus overfarten. Dronningen besøger Kalundborg i anledning af købstadsjubilæet og indvier "borgbroen" ved Ruinparken.
1996
Ny Carlsberg Fondet skænker Kalundborg Kommune billedhuggeren Bissens buste af “Den tapre landsoldat” modelleret efter maleren J. Th. Lundbyes ansigtstræk.
1997
Byrådet vedtager at opføre administrationsbygning og bibliotek nord for Kålund Kloster og udskriver en arkitektkonkurrence herom.
1998
Sygdom tvinger Arne Nielsen væk fra borgmesterposten. I stedet bliver Gitte Høegh Frejbæk byens første kvindelige borgmester.
1999
En voldsom orkan hærger landet den 3. december og anretter også store skader på Kalundborgegnen.
Kalundborg Lokal Radio stopper sine udsendelser, og radiobygningen rives ned sammen med Superfos folkebygningen.
Fast-food kulturen holder for alvor sit indtog i byen med McDonalds åbning.
Efter mange års tilløb går arbejdet med en rundkørsel ved Østre Havnevej og Sydhavnsvej i gang.
2000
2001
KGB vinder Danmarksseriens kreds 2 og rykker op i 2. division.
Skolen på Herredsåsen med tilhørende 10. klasse center indvies og afløser Munkesøskolen og Ulshøjskolen.
2002
Tommy Dinesen (SF) kan med 3.258 personlige stemmer (opnået ved byrådsvalget den 20. november 2001) hænge borgmesterkæden om halsen.
Den 1. august er der 19.849 indbyggere i Kalundborg kommune - det hidtil højeste indbyggertal i kommunens historie.
2003
Kysthospitalet genopstår efter en gennemgribende ombygning som Kystparken med eftertragtede ejer- og lejeboliger.
Fodboldpigerne fra Skolen på Herredsåsen vinder Ekstra Bladets skolefodboldturnering efter 3-1 sejr over Bakkevejens Skole fra Bramming.
2004
Efter mange års tilløb runder Kalundborg kommune 20.000 indbyggere. Borger nr. 20.000 blev Brian Madsen fra Aalborg.
2005
Plejehjemmet Solgården nedlægges og sælges til boligformål. Det nyopførte plejehjem Jernholtparken på Røsnæsvej tages i brug. Kalundborg får besøg af krydstogtskibe.
|