Forsiden

 
Vejlekroen, Værslev sogn

I 1832 udgav J.H. Larsen ”Holbæk Amt, topografisk beskrevet. I afsnittet om Skippinge Herred skriver han i indledningen: ”Foruden disse 2 Veie passere endnu gjennem Herredet Veien fra  Nyekjøbing til Kallundborg. Den træder ind i Herredet strax Syd for Adlersborg ved Stareklint, gaaer over Egemark, Føllesløv, Eskebjerg, Kalrød, Vidskinde Veile, Asmindrup, hvor den støder til Kongeveien Vest for Birkindegaard og gaaer derpaa ud af Herredet. Viskinde Veile er ofte ved Nordvest Vinde saa opsvulmet, at den ei med Sikkerhed kan passeres, hvorfore man dreier af fra Føllesløv over Rumperup, hvorfra er en ½ Miil til Kongeveien, hvorpaa man da passerer videre den forhen beskrevne Route. Paa denne Vei kun et simpelt Krosted i Veilekroen.”

Under beskrivelsen af Viskinge sogn fortæller J.H. Larsen videre: ”Den gamle nordlige nu næsten aflagte Landevei fra Nykjøbing til Kallundborg gaaer, anvist ved Kaaber over Viskinde Veile.”

Altså nordøstligst i Værslev sogn bag Snevrisskoven ud mod Saltbæk Vig var der en vejle (vadested), hvor man kunne passere udløbet af Bregningeåen. Vejlen var markeret med kaber; en slags sømærker, der oftest var en stage med tværstager.

Her ved vejlen lå Vejlehuset. Når vadestedet var ufarbart, søgte folk ly i Vejlehuset, hvor de blev beværtet. Denne smugkro-virksomhed kom husets ejer Johan Christopher Schønbach, Birkindegård for øre.  Han besluttede da at lade en rigtig kro indrette i Vejlehuset, og han fik kongeligt privilegium  til oprettelse af Vejlekroen den 3. juni 1707.

Vejlekroens fæstere

 

Før 1699 er fæsterlisten usikker. I kirkebogen for Viskinge nævnes 1690 Jacob i Vejlehuset, og i kirkebogen for Værslev 1696 Christen Jensen i Vejlehuset og fra 1697 Hans Pedersen (død 1699) i Vejlehuset. Og Vejlehusets beboere optræder i flæng både i Værslev og Viskinge kirkebog.
 

1699

Niels Christensen, (1667-1736). Viet 1699 til Maren Christensdatter (ca. 1663-1716). Viet 2. gang 1716 i Bregninge til Kirsten Hansdatter, (1684-1732). Niels Christensen var den første "rigtige" kromand i Vejlekroen.
 

(1736)

Christen Nielsen (1700-    ), søn af Niels Christensen.
 

Ca. 1737

Søren Frandsen (1704 -71), gift 2. gang på Sejerø 1732 med Anna Sørensdatter (1705/06-død efter 1772). Af deres børn kendes Mette Cathrine, der blev gift med smed Jens Sørensen og senere møller Ole Pedersen, Gryde Mølle, Bjergsted sogn samt Mette Elisabeth, gift med degnen Jørgen Kesselhahn i Viskinge.  
Ved trolovelsen med Anna Sørensdatter nævnes Søren Frandsen at være boende på Nekselø.
Søren Frandsen flyttede efter afståelsen af kroen til Bregninge, hvor han omtales som selvejer af 3 tdr. hartkorn.
 

Ca. 1765

Christen Christensen Lund (ca. 1732-    ), gift 30/12 1766 (efter kgl. bevilling uden forudgående trolovelse) med Sophie Caroline Weyemann (ca. 1737-    ).
 

1792

Christen Høst Langemach (1766-1804), født i Kalundborg, søn af købmand Christian Hansen Langemach og Anna Holst. Gift 15/12 1791 med Lovise Kasse (1773-1845) født i Roskilde, datter af maler Johan Frederik Kasse og Dorthea Iversen Kier. 
Vejlekroens hartkorn var 1793 1 td. 3 skp. 2 fdk.1 alb. I indfæstning betalte han 300 rdl. Den årlige kroafgift var på 20 rdl. til herskabet (Birkendegård) og 10 rdl. til Kalundborg Amtstue.

I  1792, den 20. juni blev der i forbindelse med Christen Høst Langemachs overtagelse af kroen holdt synsforretning. Synsforretningen giver følgende beskrivelse af Vejlekroen:
 
1. Stuelængen som vender i østen og vesten består af 17 fag, 10 alen bred. Iindvendig bygget af fyr og gran under- og overtømmer samt stråtag, støjler og klinede vægge. Indrettet 3 fag til stue med 3 fag blyvinduer og 2 hele døre i kroen. Og hertil er et bislag med 2 halvdøre for. Alt uden maling, men dørene med behørig, ordinær beslag. 3 fag til spisekammer med 2 fag vinduer og 2 døre med sit behørige ordinære beslag, alt uden maling. Udi samme er opsat en skorsten og et lidet kammer med et enkelt vindue og en dør med beslag og lås samt sten(?)gulve. 3 fag til skænkestue med 2 fag vinduerog 3 døre med behørig beslag, og et sovekammer med 1 fag vinduer samt et bislag med 2 halve døre og sit behørige beslag. 3 fag til bryggers og køkken med et vindue i karm, 4 halve døre med behørig beslag. Udi samme bagerovn og skorsten. 3 fag til en forstue med 2 døre uden lås. 2 fag til portrum. Rum med en port for. Disse foranførte 12 fag findes alle med loft over. Hertil kommer 2 tilbyggede luder ud for 8de fag, 1 alen 3 kv. bred, Hvor øst udfor et fag er  (.?.) skur. Denne længe er i middelmådig stand (...)
 

2. Den østre længe, 13 fag, 8 alen 3 kv. bred, bygget af fyr- og granmateriale. Indrettet til rejsestald, 1 kammer til rejsende med 1 vindue, lo, lade, egen hestestald og fæhus med 8 halve og 1 hel dør og behørige indretninger. I slet stand (...)  

Ved  gården befandtes en brønd i brugelig stand og et rækværk uden for stuelængen eller kroen. Brønden opført med planker. Summa fæld 78 rd. 2 mk.
  

1805

Niels Mathiasen Worm (ca. 1766-1842), født i Hjembæk. Gift 17/4 1805 med Langemachs enke Lovise Kasse.
______________________________________________________________________________

   
1816/18


Vejlekroen nedlagt som kro. Bygningen anvendes herefter til beboelse for bl.a.:
 

(1822)

Ole Jørgensen (1781-1824), jæger og skovfoged i Snevris skov, født i viskinge. Gift med Anne Kirstine Sørensdatter.
 

1830

Erdmann Joachim Nicolaus Schnittger, dyrlæge. Vejlekroen nedbrændte foråret 1830, hvorefter dyrlægen lejede byggepladsen samt ”den derved liggende og for sig selv indhegnede jordlod og lille vænge samt gårds- og haveplads.” Gift med Abelone Mortensen, datter af skibstømmermand Mogens Mortensen (der ved sin død 1829 boede i Snevris, Værslev sogn). Videre skæbne ubekendt.

 

 På dette kort fra ca. 1806 ses Vejlekroens beliggenhed (matr.nr. 1-b, Birkendegård, Værslev sogn).
Bemærk at kortet vender "på hovedet", så syd er opad. Diagonalt på kortet ses vejen fra Nykøbing
Sjælland til Kalundborg, der løber forbi Vejlekroens bygninger.

Da kongevejen (hovedlandevejen fra Elverdams Mølle til Kalundborg) blev anlagt fra 1795 til ca. 1820, blev Vejlekroen med sin afsides beliggenhed overflødig. Kroprivilegiet overgik til den nyopførte Viskingekroen, der lå ved den nye landevej. Til kroen hørte en udflyttet fæstegård fra Viskinge (matr.nr. 9, Viskinge). Den nye kro er sandsynligvis etableret 1816-18. Viskinge Kro nævnes første gang i kirkebogen 1818.

Flytningen af kroen var planlagt i god tid. I Christen Høst Langemachs fæstebrev er det således bestemt:

Når den nye landevej her i egnen anlægges og kroen derhen efter resolution skulle henflyttes, da fraflyttes og opføres for herskabets regning et stuehus på 10 fag, men resten af kroens bygninger flytter fæsteren selv. Når det således indtræffer, da skal fæsteren for de 2 indhegnede vænger, som han ved Vejlekroen mister, nyde vederlag af anden jord på det sted hvor kroen igen opføres, men derimod beholder han den frie græsning på Vejlemaen.

Viskingekroens fæstere/ejere:

Ca. 1816/18

Niels Mathiasen Worm, se ovenfor.
 

Ca. 1830

Jens Larsen, født ca. 1794 i Knabstrup, viet 12/8 1829 til Mariane Worm, født ca. 1811, datter af Niels Worm og Louise Kasse. 
 

1858

Christian Bernhard Røber, (ca. 1811-82), søn af skolelærer og kirkesanger Frederik Christian Wilhelm Røber og Christiane Sophie Schrøder, Sigerslevøster. Gift med Ane Kirstine Nielsen (ca. 1812-84), født i  Herlev sogn. Christian Bernhard Røber boede tidligere i Sigerslevøster, hvor han var gårdmand og hjælpelærer. Røber solgte 1859 kroen til Viskingegaarden, hvorfra han så forpagtede den.
 

1878

Ole Nielsen, gift med Johanne Katrine Hansen
 

1898

Niels Andersen, (    -1911), gift med Marie. Efter Niels Andersens død drev enken kroen videre og købte den til selveje fra Viskingegaarden i 1914.
 
 

1935

Folmer og Eli Andersen, sønner af Niels og Marie Andersen.
 

 

Kroen blev nedlagt 1950 og bygningerne omdannet til børnehjem 

Litteratur: Jul i Kalundborg 1951 p.24-25 om Weilekroen og Viskingekroen.