Forside

 

Asnæs Teglværk

 

I 1786 oprettede Lerchenborg et teglværk på Asnæs. Den igangværende udflytning af godsets gårde og opførelsen af Hedvigslyst havde øget efterspørgslen på brændte sten, og i stedet for at importere sten fra f.eks. Tyskland eller Sønderjylland var det praktisk at have sit eget teglværk.

 

En del af bygningshjælpen til de udflyttende gårdmænd har givetvis bestået i brændte sten (mursten). En gennemgang af de ældste brandtaksationer viser nemlig, at stuehusene på de udflyttede gårde var opført af bindingsværk med murede tavl. I modsætning hertil var alle udlængerne opført af bindingsværk med lerklinede tavl.

 

Det er ganske lidt vi ved om teglværket. Men teglværket var i drift fra 1786 til ca. 1870. I denne periode var det 3 generationer af samme slægt, der stod for teglværkets drift.

 

1786

Hans Jensen (ca. 1731-    ). Gift med Maren Hansdatter (ca. 1726-    ). Af Hans Jensens børn kendes kun Poul Hansen. Det er ikke lykkedes at opspore, hvor Hans Jensen og hans familie boede, før de flyttede til Asnæs.

 

Ca. 1793

Poul Hansen (ca. 1768-1830), søn af Hans Jensen og Maren Hansdatter. Gift med Dorthe Kirstine Nielsdatter (ca. 1765-1813).

 
Poul Hansens signatur fra Aarby sogns kirkebog 1813

 

Ca. 1826

Niels Poulsen (ca. 1798-1872), søn af Poul Hansen og Dorthe Nielsdatter. Gift 1826 med Ellen Nielsdatter (ca. 1808-1827),  steddatter af gmd. Peder Nielsen, Bastrup. Gift 2. gang 1828 med Ane Christensdatter (ca. 1806-73), født i Ubby sogn.

 

 

Teglbrænderen boede i det andet hus på venstre hånd, når man kører ind i Forskoven. I 1786 nævnes huset at være nyopført. Til huset hørte 4 skp. jord i forskoven. Huset eksisterer endnu, og det kaldes stadig teglværkshuset eller teglbrænderhuset. Ikke langt herfra inde i skoven lå teglværket. En gammel mand i Melby fortalte mig i slutningen af 1980erne, at han som ung skovarbejder havde arbejdet sammen med nogle gamle mænd, der kunne huske, at der havde været brugt lokomobiler inde i skoven, hvor teglværket lå.

Til teglbrænderhuset hørte også et ålestade ved Asnæs sønderstrand kaldet "Teglbrænderstadet".

 

Johan Thomas Lundbye (1818-48) malede 1843 dette billede af Asnæs Teglværk. Maleriet befinder sig på Moesgård ved Århus, og det er det eneste kendte billede af teglværket.

Fra gamle brandtaksationer ved vi, at teglværkets bygningskompleks bestod af teglovn, kalkovn, æltemøllehus, to tørvelader og to kulhuse - se en nærmere beskrivelse herunder.

 

År 1862, den 31. maj blev af konst. branddirektør, prokurator Mohr med murermester Jørgensen af Kalundborg og amtstaksationsmand, tømmermand Ibsen af Kelleklinte foretaget følgende taksationsforretning til bygningens indlemmelse under brandforsikringen.

 

Aarby sogn, Asnæs Teglværk

 

a) Æltemøllehus øst for teglovnen, en ottekantet bygning 14½ alen i gennemsnit, 4½ alen høj, opført af ege under- og fyrre overtømmer, beklædt udvendig med brædder og belagt med stråtag. I bygningen er ingen loft eller døre men 2de porte. I samme er en i forbindelse med bygningen brugt æltemølle. Bygningen blev takseret til 470 rdl., møllen til 80 rdl. – i alt 550 rdl.

 

b) En tørvelade syd for teglovnen med enderne i øst og vest, består af 17 fag, opført af ege under- og fyrre overtømmer og forsynet med stråtag. Bygningen er 43 alen lang, 12 alen dyb. I forbindelse med tørveladen er en tilbygning ved vestre ende på 2 fag og en ladebygning mod syd, begge af samme materialer som tørveladen. Tørveladen takseres med endebygning til 30 rdl. På fag og tilbygningen til 15 rdl. – i alt 525 rdl.

 

c) En teglovn med udbygninger i øst og vest. Teglovnen er opført af helbrændte mursten, har en murtykkelse af 2 alen – den er 13 alen lang, 11 alen dyb, 7½ alen høj. Hætten over ovnen er af fyrretømmer og egetømmer og forsynet med tegltag.

Udbygningen i øst er 6 alen lang, 13 alen dyb og 4 alen høj, samme er opført af ege og fyr under- og overtømmer med murede vægge af brændte sten og forsynet med tegltag. I bygningen er en dør.

Udbygningen i vest er 6½ alen lang, 7 alen dyb og 3½ alen høj, og samme er opført af ege og fyr under- og overtømmer. Siderne beklædte med brædder og gavlen muret med brændte sten. Bygningen er forsynet med tegltag, og i samme er anbragt en dør. Teglovnens mure takseres til 1.200 rdl.

Skuret over teglovnen med spændrammen og stolperne hvorpå skuret hviler samt begge udbygninger takseres til 650 rdl.

Denne teglovn med udbygninger findes at være indrettet overensstemmende med Justitsministeriets cirkulære af 7. juni 1860 når alene undtages, at i den østre udbygning er anbragt en bjælke over hele bygningen i en afstand af ikkun 2½ alen fra fyrhullerne, og at i sidemurene som er 2 ¾ alen fra de nærmeste fyrhuller er anbragt træ. I den vestre udbygning er siderne af brædder og ikkun 2 alen fra fyrhullerne. Forinden teglovnen indlemmes, må disse mangler hæves.

 

d) Et kulhus øst for teglovnen består af 6 fag, 15 alen langt, 9 alen 6 tom. dyb, opført af ege og fyr over- og undertømmer, murede vægge og stråtag. I bygningens østre ende er indrettet en stald og 1 kammer. I bygningen er 2 døre og 1 fag vinduer. Takseres til 100 rdl.

 

e) Et kulhus vest for teglovnen består af 6 fag, 15 alen langt, 9 alen 6 tom. dyb, opført af ege og fyr over- og undertømmer, murede vægge og stråtag. I bygningen er 2 døre. Takseres til 90 rdl.

 

f) En tørvelade norden for teglovnen som består af 12 fag, 33 alen lang, 11 alen dyb, og en tilbygning bestående af 8 fag, 20 alen lang og 11 alen dyb – opført af ege og fyr under- og overtømmer samt forsynet med stråtag. Den takseres til á fag 30 rdl. = 600 rdl.

 

I alt 3.715 rdl.

 

Over 100 alen fra fremmede bygninger. Forsvarlig mod ildsfare. Således passeret.

 

Mohr – Jørgensen - Ibsen