Forside - lokalhistorien.dk

Efterslægtstavle for gmd. og sognefoged i Rørby Jørgen Madsen (ca. 1717-1795/98)

Jørgen Madsen (ca. 1717-1795/98) var søn af gmd. Mads Pedersen (død 1743/44) og Bodil Nielsdatter (død 1753), gården matr.nr. 6, Rørby.

 

Hans første hustru Mette Christensdatter (død 1759) var datter af Christen Smed og Abelone Nielsdatter i Rørby. Fra dette ægteskab kendes børnene 1-4.

 

Jørgen Madsen har uden tvivl giftet sig igen umiddelbart efter Mettes død 1759. Hans anden hustru Bodil Nielsdatter (født ca. 1739) var datter af gmd. Niels Pedersen Skrædder (ca. 1707-1783/87) og Anne Jørgensdatter (død 1767/68), gården matr.nr. 6, Kærby. Fra dette ægteskab kendes børnene 5-9.

 

Jørgen Madsens gård i Rørby "Langagergaard" eksisterer ikke mere. Den blev revet ned i 1925, men den lå på Gl. Sorøvej på det vestlige hjørne af Ærtevangen svarende til den nutidige adresse Gl. Sorøvej 31-33. Før nedrivningen var gården "flyttet ud" mod øst til Leren 9. Et gammelt maleri af den nedrivningsmodne går er afbildet i Chr. Andersens artikel "Fra bondefogdens gård" i Fra Holbæk Amt 1961.

 

Efterslægtstavlen er efterhånden ganske omfattende, og for at lette overblikket er tavlen opdelt i følgende 5 undertavler (klik på navnet for at komme videre til tavlen):

Tavle 1 
 
Efterkommere af 1 Karen Jørgensdatter (ca. 1743-1800)
Tavle 2-3 
 
Efterkommere af 2 Kirsten Jørgensdatter (ca. 1746-    ) og
3 Christian Jørgensen (ca. 1751-    )

 
Tavle 4  Efterkommere af 4 Mette Jørgensdatter (1759-1839)
 
Tavle 5-6 Efterkommere af 5 Mads Jørgensen (ca. 1760-26/11 1829) og
6 Anne Jørgensdatter (ca. 1767-    )

 
Tavle 7-9 Efterkommere af 7 Bodil Jørgensdatter (ca. 1770-1810),
8 Maren Jørgensdatter (ca. 1774-1802) og
9  Dorthe Jørgensdatter (ca. 1780-1810)

 

 

  

Problemfelter: I 1867 nedbrændte Rørby præstegård, og de gamle kirkebøger tilbage fra 1730erne blev også ildens bytte. Heldigvis opbevarede degnen en kopi af kirkebøgerne fra 1812-67. Men manglen af kirkebogsmateriale fra 1700-årene for Rørby sogn har i høj grad besværliggjort arbejdet med Jørgen Madsens efterslægt. Dette forstærkes yderligere af en lakune i Lerchenborgs skifteprotokoller 1776-99.

 

Skiftet efter Jørgen Madsens første hustru Mette Christensdatter er bevaret, og derfor har der ikke været problemer med at identificere hendes børn, selv om der sandsynligvis mangler 2-3 stykker, der kan være døde som små. Der findes til gengæld ingen skifter efter Jørgen Madsen og Bodil Nielsdatter, og der kunne meget vel være 1-3 børn yderligere født i første halvdel af 1760erne, der er flyttet hjemmefra ved folketællingen 1787. Der burde således have været en Niels Jørgensen i det 2. kuld børn – opkaldt efter morfaderen. 
 

Signaturer

 

Ingen efterkommere
 

 

Se efterkommere under andet nummer
 

Kilder:

Diverse kirkebøger, folketællinger og skifter

H.P. Ernstsen: Historiske Optegnelser fra Rørby Sogn, 1918.

Fra Holbæk Amt 1961 – Chr. Andersen: Fra bondefogedens gård

Jul i Kalundborg 1938-95, diverse artikler

- bl.a. årg. 1953: Fra min skolegang hos lærer Nielsen i Ugerløse Skole af Helene Hansen

Herregårdsliv, bd. 2 – Heri erindringer af Marie Laursen, Holte

J.C.B. la Cour: Danske Gaarde II. Samling

www.samsoeroots.dk

 

 

Palle Bruun Olsen

Senest revideret 8/7 2008